Lockheed C-130 Hercules | |
---|---|
C-130E fra USAF | |
Rolle | Militært transportfly |
Oprindelsesland | De Forenede Stater |
Fabrikant | Lockheed Corporation Lockheed Martin |
Første flyvning | 23. august 1954 |
Introduktion | December 1956[1] |
Status | I tjeneste |
Primære brugere | United States Air Force Royal Canadian Air Force Royal Air Force Flyvevåbnet |
Produceret | Fra 1954 - nu |
Antal bygget | Over 2.500 (2015)[2] |
Stykpris |
Lockheed C-130 Hercules er et amerikansk firemotors turboprop militært transportfly designet og oprindeligt bygget af Lockheed, nu Lockheed Martin. Flyet er i stand til at benytte uforberedte landingsbaner for start og landing, og var oprindeligt designet til troppetransport, evakuering af tilskadekomne (medevac), og almindelig godstransport. Det alsidigt anvendelige flystel er blevet benyttet i et stort antal andre roller, Blandt andet som "gunship" (AC-130), til at aflevere faldskærmstropper, til search and rescue, til at understøtte videnskabelig forskning, udføre vejrrekognoscering, som tankfly til lufttankning og luftbrandslukning, og til farvandsovervågning. Det er i øjeblikket det primære taktiske transportfly for et stort antal militære styrker verden over; flyet er i tjeneste i over 60 lande. Der findes mere end 40 varianter af Hercules, heriblandt en civil version som bliver markedsført som Lockheed L-100.
C-130 trådte i tjeneste i USA i 1956, hurtigt efterfulgt af Australien og mange andre lande. Igennem årene har Hercules deltaget i et stort antal operationer: militære, civile og nødhjælpsoperationer. I 2007 blev C-130 det femte flytype,[N 1] der havde udført 50 års uafbrudt tjeneste ved sin oprindelige primære kunde, hvilket for C-130 er United States Air Force. C-130 Hercules er, med over 60 år, det militærfly der har været længst tid i kontinuerlig produktion.[5]
Hercules transportflyet er gennem årene blevet produceret i henved 70 forbedrede versioner.[6] I løbet af 1990’erne udvikledes den nyeste version af flyet, Lockheed Martin C-130J Hercules samt den ca. 4,6 m forlængede version Lockheed Martin C-130J-30 Hercules, der er en gennemgribende opdatering af transportflyet.
Det danske flyvevåben modtog 2004-2007 fire Lockheed Martin C-130J-30 Hercules, der afløste tre ældre og kortere Lockheed C-130H Hercules, som flyvevåbnet havde anvendt siden 1975.[7]
Fodnotefejl: <ref>
-tags eksisterer for en gruppe betegnet "N", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="N"}}, eller et afsluttende </ref>
-tag mangler