Longyan

Hakka-bebyggelse i amtet Yongding i Longyan.
Longyans beliggenhed i Fujian

Lóngyán 龙岩 er en by på præfekturniveau i den sydvestlige del af provinsen Fujian i Folkerepublikken Kina. Den ligger ved de øvre dele af floden Jiulong.

Det samlede areal er på 19.028,3 km², og indbyggertallet 2.760.000 (2007).

Longyan grænser til Sanming i nord, Quanzhou i øst, Zhangzhou i sydøst, og til provinserne Jiangxi og Guangdong i vest og syd.

Longyan er et strategisk center for godsdistribution til Xiamen, Quanzhou og Zhangzhou, og en indfaldsport for handlen med provinserne Guangdong og Jiangxi.

Longyan er rig på naturressourcer, med vigtige mineralforekomster og store skove.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne