Lorenzo Mascheroni | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Pseudonym | Dafni Orobiano ![]() |
Født | 13. maj 1750 ![]() Bergamo, Italien ![]() |
Død | 14. juli 1800 (50 år) ![]() Paris, Frankrig ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Seminario di Bergamo[1] (til 1767) ![]() |
Medlem af | Accademia degli Eccitati (Bergamo)[2], Accademia degli Arcadi, Accademia Nazionale delle Scienze detta dei XL ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, matematiker, digter ![]() |
Fagområde | Geometri ![]() |
Arbejdsgiver | Universitetet i Pavia (1786-1797), Seminario di Bergamo[1] (1767-1786) ![]() |
Elever | Lazzaro Spallanzani ![]() |
Kendte værker | Mohr–Mascheroni theorem[3], Invito a Lesbia Cidonia ed altre poesie[4], La Geometria del Compasso[5], Euler-Mascheronis konstant[6], Nuove ricerche sull' equilibrio delle volte[7] ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Lorenzo Mascheroni (født 13. maj 1750 i Bergamo, død 14. juli 1800 i Paris) var en italiensk matematiker. Han blev født nær Bergamo, Lombardiet. Til at starte med var han for det meste interesseret i humaniora (poesi og græsk). Men i sidste ende blev han professor i matematik i Pavia.
I La geometria del compasso (Pavia, 1797) beviste han, at enhver geometrisk konstruktion, der kan laves med passer og lineal, også kunne gøres med passer alene. Men fortrinsretten til denne opfindelse bør tilfalde den danske matematiker Georg Mohr, der offentliggjorde beviset i 1672.