Ludvig 1. | |
---|---|
Portræt udført af Johann Heinrich Schmidt. | |
Landgreve af Hessen-Darmstadt | |
Regerede | 1790-1806 |
Forgænger | Ludvig 9. |
Efterfølger | ingen (titel afskaffet) |
| |
Ægtefælle | Louise af Hessen-Darmstadt (g. 1777) |
Børn |
|
Hus | Huset Hessen |
Far | Ludvig 9., Landgreve af Hessen-Darmstadt |
Mor | Caroline af Pfalz-Zweibrücken |
Født | 14. juni 1753 Prenzlau, Brandenburg, Tysk-romerske rige |
Død | 6. april 1830 (76 år) Darmstadt, Hessen |
Hvilested |
|
Religion | Lutheransk |
Storhertug Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen (tysk: Großherzog Ludwig I von Hessen und bei Rhein; 14. juni 1753 – 6. april 1830) var landgreve af Hessen-Darmstadt som Ludvig 10. fra 1790 til 1806 og den første storhertug af Hessen som Ludvig 1. fra 1806 til sin død i 1830 (fra 1816 med titlen Storhertug af Hessen og ved Rhinen).
Ludvig var søn af Ludvig 9. af Hessen-Darmstadt og efterfulgte sin far som landgreve ved dennes død i 1790. Hans regeringstid fandt sted i de begivenhedsrige år under Napoleonskrigene og blev præget af skiftet fra en enevældig til en konstitutionel styreform i hans land. Revolutionskrigene medførte store territoriale udvidelser for Hessen-Darmstadt. Da Ludvig tiltrådte Rhinforbundet i 1806, fik han som anerkendelse tilkendt yderligere territorer, og landgrevskabet blev ophøjet til at være storhertugdømme. Ved Wienerkongressen i 1814-1815 måtte Ludvig opgive sine besiddelser i Westfalen men fik som kompensation området omkring Mainz (Rheinhessen) på Rhinens venstre bred.