Lutatius-traktaten

Lutatius-traktaten var en aftale mellem Karthago og den Romerske Republik i 241 f.Kr. (som dog blev ændret i 237 f.Kr.), der afsluttede den Første Puniske Krig efter 23 års konflikt. Størstedelen af kampene under krigen fandt sted i farvandet omkring Sicilien, og i 241 f.Kr. blev en karthaginsk flåde besejret af en romersk flåde under kommando af Gajus Lutatius Catulus, da de forsøgte at ophæve blokaden af deres sidste – belejrede – fæstning. Da de accepterede nederlaget, beordrede det karthagiske senat deres hærfører på Sicilien – Hamilkar Barkas – til at forhandle en fredsaftale med romerne på de betingelser, han kunne opnå. Hamilkar nægtede, idet han hævdede, at overgivelsen var unødvendig, og forhandlingen af fredsbetingelserne blev overladt til Gisco, der var kommandanten i Lilybaeum. Et udkast til en traktat blev hurtigt aftalt, men da den blev sendt til Rom til ratificering, blev den afvist.

Rom sendte derefter en ti-mands kommission for at afgøre sagen. Denne kommission blev enig om, at Karthago skulle afstå det, som de stadig holdt på Sicilien. Dette betød, at de skulle opgive flere øgrupper i nærheden af Sicilien og løslade alle romerske fanger uden løsesum. Dette stod i kontrast til de fanger, som romerne holdte, hvor der skulle betales en løsesum for at sikre løsladelsen af disse fanger. Endvidere skulle Karthago betale en erstatning på 3.200 talenter^{[note 1]} sølv – 82.000 kilogram – over 10 år. Traktaten fik sit navn efter den sejrende Gajus Lutatius Catulus, som også forhandlede det oprindelige udkast.

I 237 f.Kr., da Kartago var ved at komme sig efter en bitter og hårdt udkæmpet borgerkrig (se Lejesoldatskrigen), forberedte de en ekspedition for at genvinde øen Sardinien, som var gået tabt til oprørere. Kynisk erklærede romerne, at de betragtede dette som en krigshandling. Deres fredsbetingelser var afståelsen af Sardinien og Korsika samt betalingen af en yderligere erstatning på 1.200 talenter – 30.000 kilogram sølv. Svækket af 30 års krig indvilligede Karthago i disse betingelser, for at undgå en konflikt med Rom igen. Den ekstra betaling og afståelsen af Sardinien og Korsika blev tilføjet til traktaten.

1. ^ Lazenby 1996, s. 158.
2. ^ Scullard 2006, s. 565.

Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "note", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="note"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler