Riffel, Caliber .30, M1 | |
---|---|
Type | Semiautomatisk militær riffel |
Oprindelsesland | USA |
Tjenestehistorie | |
I tjeneste | 1936–1963 (USA) 1950–1999 (Danmark) Stadig brugt til civilt brug |
Benyttet af | Se Brugere |
Krige | 2. verdenskrig Koreakrigen Vietnamkrigen (begrænset) Andre konflikter omkring i verden |
Produktionshistorie | |
Konstruktør | John C. Garand |
Konstrueret | 1932 |
Producent | Springfield Armory Winchester Harrington & Richardson International Harvester Beretta Breda[1] Springfield Armory, Inc. (civilt) |
Produktionsperiode | 1936–1957 |
Antal produceret | Omkring 5,4 millioner[2] |
Udgaver | M1C/D sniper rifle |
Specifikationer | |
Vægt | 4,31-6,0 kilo |
Længde | 1.107,4 mm |
Løbslængde | 609,6 mm |
Patron | .30-06 Springfield (7.62 × 63 mm) .276 Pedersen 7.62 x 51 mm NATO (U.S. Navy) |
Skudmekanisme | Gas-drevet genladning |
Skudkadence | 16-24 skud/minut effektiv (dog maks. 8 skud/magasin) |
Mundingshastighed | 853 m/s |
Effektiv rækkevidde | 457 m[3] |
Fødningssystem | 8-skuds laderamme / magasin |
Sigte | Ringformet bageste sigte, bjælkeformet forreste sigte |
M1 Garand eller United States Rifle, Caliber .30, M1 var den første halvautomatiske riffel i verden, der blev udleveret som standardvåben til infanterister. Den erstattede Springfield M1903-riflen i det amerikanske militær i 1936 og blev i 1957 udfaset til fordel for M14-riflen.
M1 blev brugt i 2. verdenskrig, koreakrigen og i begrænset omfang vietnamkrigen. De fleste M1-rifler blev udleveret til amerikanske styrker, men mange blev lånt til andre lande gennem Lend-Lease-systemet. Riflen var standardbevæbning i det danske forsvar efter 2. verdenskrig under betegnelsen gevær M/50. Riflen var i brug frem til 1980, hvor den i Hæren blev erstattet af automatriflen Heckler & Koch G3 (gevær M/75). I Flyvevåbnet blev riflen brugt indtil slutningen af 1990'erne. Jydske Trænregiment brugte den så sent som juni 1990; Kongens Artilleriregiment frem til 1992; Nørrejyske Artilleriregiment i Skive til 1990; Fynske Livregiment til 1991; Slesvigske Fodregiment i Haderslev indtil sommeren 1992 og Sjællandske Trænregiment i Farum til 1992. Geværet blev benyttet af vagtkompagniet i Den Kongelige Livgarde indtil 1995, hvor det afløstes af gevær M/75.[4]