Maschinengewehr 34 | |
---|---|
Type | Allround maskingevær |
Oprindelsesland | Tyskland |
Tjenestehistorie | |
I tjeneste | 1935-1945 |
Benyttet af | Tyskland, Republikken Kina |
Krige | 2. Verdenskrig, Kinesiske borgerkrig |
Produktionshistorie | |
Konstruktør | Heinrich Vollmer |
Konstrueret | 1934 |
Producent | Adskillige |
Produktionsperiode | 1934-1945 |
Antal produceret | 354.000 |
Specifikationer | |
Vægt | 12,1 kg 19,2 kg med trefod |
Længde | 1219 mm |
Løbslængde | 627 mm |
Patron | 7.92x57mm Mauser |
Skudmekanisme | rekyldrevet |
Skudkadence | 800-900 skud/min Tidlige versioner: valg mellem 600-1.000 skud/min. |
Mundingshastighed | 755 m/s |
Fødningssystem | 50/200-skuds bælter eller 75-skuds tromlemagasin |
Sigte | jernsigte |
Maschinengewehr 34, eller MG34 var et tysk maskingevær, som blev produceret og godtaget til tjeneste i 1934 og første gang udleveret til enheder i 1935. Det var et luftkølet maskingevær, som affyrede 7.92x57mm Mauser patroner og kunne præstere det samme som andre mellemtunge maskingeværer.
Det var imidlertid konstrueret, så det kunne fungere såvel som let maskingevær som i tungere roller, så det var et tidligt eksempel på et allround maskingevær. Som let maskingevær var det meningen at det udstyres med et dobbelt støtteben og 50-skuds ammunitionsbælter i en tromleformet kurv, som kunne hægtes på. I den tungere rolle var det monteret på en større trefod og blev fødet med patronbælter. I praksis benyttede infanteriet støttebenet og de lange patronbælter, hvilket førte til at det fungerede som et klassisk middeltungt støttevåben.