Back Middeleeuse kookkuns Afrikaans مطبخ القرون الوسطى Arabic Orta əsrlər mətbəxi Azerbaijani Средновековна кухня Bulgarian মধ্যযুগীয় রন্ধনশৈলী Bengali/Bangla Cuina medieval Catalan Středověká strava Czech Bwyd canoloesol Welsh Esskultur im Mittelalter German Medieval cuisine English
Mad i middelalderen betegner forskellige europæiske kulturers mad, spisevaner og kogekunst omtrent fra 400-tallet til 1500-tallet. I denne periode opstod mange nye madvaner, og de lægger grunden til den nutidige madkultur i Europa.
Brød og kød var kostens hovedbestanddele med forskellige kornprodukter som grød. Almindelige retter var supper og gryderetter. Vin, vineddike og verjus (sur saft af umodne vindruer) blev ofte brugt til smagsgivning sammen med honning og sukker hos dem, der havde råd. Søde og sursøde retter var almindelige hos dem. Mandler (søde eller bitre), hele, hakkede eller i saftform som mandelmælk, blev ofte anvendt. Nogle mener, at kød mest var et privilegium for de rige som importerede fødevarer fra andre regioner. Når de rige og priviligerede spiste kød, var det overvejende svinekød og hønsekød. Andre kilder taler om, hvad bønder og håndværkere spiste. Kostskemaer fra den danske senmiddelalder fortæller, at kødforbruget lå højere end i dag[1]. Forskellige kostskemaer fra 1200-tallet siger, at en fuldvoksen mand skulle have 1½ kg kød om dagen [2]. Man spiste mere okse- og fårekød end svinekød[1][2] og oksekød kostede kun 1/3 af hvad svinekød kostede[2], da svinene var små. Det høje kødforbrug skyldtes at korndyrkning var omstændeligt og arbejdskrævende[1][2].
I Nordeuropa spistes sild, torsk og andre salt- og ferskvandsfisk.
Handel med fødevarer gjordes vanskeligt af lang transport og dyre konserveringsmetoder. Derfor var det de rige, der havde råd til importerede fødevarer og krydderier.
I Middelalderen, hvor hungersnød var almindelig, var maden en indikator for levestandarden på en måde, der er ukendt i de fleste ilande i dag. Desuden begrænsede mange love klasserne under adelsklassens adgang til bestemte fødevarer. Det var i herskerklassen en tro på en guddommelig sammenhæng mellem arbejde og mad: groft arbejde krævede grov, billig mad, mens adelen havde brug for noget raffineret.