Indenfor psykoanalytisk litteratur er et Madonna/luder-kompleks den manglende evne til at fastholde seksuel ophidselse i et fast, kærligt forhold.[1] Det blev første gang identificeret af Sigmund Freud, under betegnelsen psykisk impotens.[2] Dette psykologiske kompleks siges at udvikle sig i mænd, som ser kvinder som enten helgenagtige Madonnaer eller fornedrede prostituerede. Mænd med komplekset begærer en seksualpartner, som er blevet fornedret (luderen), mens de ikke kan begære den respekterede partner (Madonnaen).[3] Freud skrev: "Hvor sådanne mænd elsker har de intet begær, og hvor de begærer kan de ikke elske."[4] Den kliniske psykolog Uwe Hartmann skrev i 2009 at komplekset stadig "er meget fremherskende i nutidens patienter".[3]
Begrebet bruges også i populærkultur, omend somme tider med en smule anderledes betydninger.