Mads og Mikkel | |
---|---|
Overblik | |
Originaltitel | The Fox and the Hound |
Dansk titel | Mads og Mikkel |
Genre | Dramafilm, familiefilm, coming-of-age historie, Film baseret på litteratur, buddy-film med flere ![]() |
Instrueret af | Ted Berman Richard Rich Art Stevens |
Manuskript af | Larry Clemmons Ted Berman David Michener Peter Young Burny Mattinson Steve Hulett Earl Kress Vance Gerry |
Baseret på | The Fox and the Hound ![]() |
Medvirkende | Claus Ryskjær Jess Ingerslev Lone Kellermann Hugo Herrestrup Kirsten Hansen-Møller Elin Reimer Poul Thomsen Hannibal Nielsen Kim Soya Barkung |
Filmholdsmedlem | Herb Taylor, Daniela Bielecka, Dan Hansen, Glenn Vilppu, Michael Peraza med flere ![]() |
Fotografering | Peter Anderson ![]() |
Klip | James Melton, James Koford ![]() |
Musik af | Buddy Baker |
Produceret af | Ron Miller Wolfgang Reitherman Art Stevens |
Distributør | Buena Vista Distribution |
Udgivelsesdato | ![]() ![]() |
Censur | ![]() |
Længde | 83 minutter |
Oprindelsesland | ![]() |
Sprog | Engelsk |
Fortsættes i | Mads og Mikkel 2 |
DVD | Ja |
VHS | Ja |
Blu-ray | Ja |
Links | |
på IMDb ![]() | |
på scope.dk ![]() | |
i DFI's filmdatabase ![]() | |
i SFDb ![]() | |
Mads og Mikkels hjemmeside ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Mads og Mikkel (originaltitel: The Fox and the Hound) er en amerikansk tegnefilm fra 1981 produceret af Walt Disney Productions, der havde premiere i biograferne i USA den 10. juli 1981 og blev genudgivet i Danmark den 30. juni 1995. Det er den 24. animerede film fra Disneys klassikere og er baseret på Daniel P. Mannix’ roman The Fox and the Hound fra 1967.
Filmen er produceret af Ron Miller, Art Stevens og Wolfgang Reitherman og instrueret af Ted Berman og Richard Rich. Filmen handler om et umage vennepar, en rød ræv ved navn Mikkel og en blodhund ved navn Mads, som kæmper for at bevare deres venskab. De blev venner, da de var unger. Deres venskab bliver senere sat på prøve idet Mads bliver trænet til at være jagthund. De originale stemmer til filmen er blandt andre Mickey Rooney, Kurt Russell, Pearl Bailey, Pat Buttram, Sandy Duncan, Richard Bakalyan, Paul Winchell, Jack Albertson, Jeanette Nolan, Keith Coogan, og Corey Feldman. Claus Ryskjær, Jess Ingerslev, Lone Kellermann, Hugo Herrestrup, Kirsten Hansen-Møller, Elin Reimer, Poul Thomsen, Hannibal Nielsen og Kim Soya Barkung lægger stemmer til den danske udgave af filmen.
Da filmen udkom, var det den dyreste animationsfilm med et budget på $12 millioner.[1] Filmen var en af de mest succesfulde film i 1981, med en indtjening på 39,9 millioner amerikanske dollar på verdensplan. Musikken blev komponeret af Buddy Baker, og teksterne er skrevet af Richard Johnston, Richard Rich, Jim Stafford, og Jeffrey Patch. Filmen blev genudgivet til visning i biograferne den 25. marts 1988. Første gang, den blev udgivet på VHS-bånd i USA var i 1994. En direkte-til-video-efterfølger, Mads og Mikkel 2, udkom i 2006.