Back الثورة الأوكرانية 2014 Arabic Ləyaqət inqilabı Azerbaijani Революция на достойнството Bulgarian Reveulzi an dinded Breton Revolució ucraïnesa de 2014 Catalan Revolution der Würde German Ουκρανική επανάσταση του 2014 Greek Revolution of Dignity English Revolucio de digno Esperanto 2014. aasta Ukraina revolutsioon Estonian

Majdan-revolutionen

Majdan-revolutionen
Del af Euromajdan og begyndelse på Den russisk-ukrainske krig
Demonstranter kæmper mod regeringsstyrker på Majdan Nezalezjnosti i Kyiv den 18. februar 2014.
Demonstranter kæmper mod regeringsstyrker på Majdan Nezalezjnosti i Kyiv den 18. februar 2014.
Dato 18–23. februar 2014 (5 dage)
Sted Majdan Nezalezjnosti

Kyiv, Ukraine Ukraine
50°27′0.9″N 30°31′26″Ø / 50.450250°N 30.52389°Ø / 50.450250; 30.52389

Mål: Afsættelse af præsident Viktor Janukovitj
Metoder: Demonstrationer, optøjer og voldeligt angreb
Resultat Præsident Viktor Janukovitj blev afsat
Baggrund Euromajdan
Parter
Ukrainske regering
Politistyrker m.m.
 Maidan People's Union[a]

Civile demonstranter

Oppositionspartier
Støttet af:
 Rusland (angiveligt) 		Støttet af:
 USA (angiveligt)
Ledere
Oversigtskort
Map
  1. ^ en alliance i Ukraine dannet af forskellige politiske partier, enkeltpersoner og offentlige organisationer den 22. december 2013 med det formål at "opbygge et nyt Ukraine og en ny ukrainsk regering".

Majdan-revolutionen, også kendt som Værdighedens revolution (ukrainsk: Революція гідності) eller den ukrainske revolution,[1] fandt sted i Ukraine i februar 2014[1][2] i slutningen af Euromajdan-protesterne,[2] da dødelige sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrkerne i den ukrainske hovedstad Kyiv kulminerede med afsættelsen af den ukrainske regering, herunder af den valgte præsident Viktor Janukovitj, hvilket efterfølgende ledte til udbruddet af den russisk-ukrainske krig.[2][1]

I november 2013 udbrød en række demonstrationer (kendt som Euromajdan), som en direkte konsekvens af Janukovitj-regeringens modvilje mod at underskrive en associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Ukraine, og i stedet valgte at søge tættere bånd til Rusland og Den Eurasiske Økonomiske Union. I februar 2013 have et flertal i Verkhovna Rada (det ukrainske parlament) vedtaget en erklæring, hvori man gav udtryk for støtte til færdiggørelsen og godkendelsen af associeringsaftale med EU. Den 21. november 2013 udstedte den ukrainske regering i midlertidig et dekret, hvori de suspenderede udarbejdelsen og færdiggørelsen af associeringsaftale med EU.[3] Efterfølgende, den 17. december 2013, underskrev præsident Janukovitj samme med den russiske præsident Putin i Moskva en såkaldt "russisk–ukrainsk action plan", som bl.a. sikrede Ukraine et lån på $15 milliarder dollars samt en kraftig reduktion i prisen på importeret naturgas fra Rusland.[4][5] Aftalen med Rusland blev underskrevet mens massive demonstrationer udspillede sig i Kyiv.[6]

I januar og februar 2014 resulterede sammenstød i Kyiv mellem demonstranter og politi i, at 108 demonstranter og 13 politibetjente døde og flere kom til skade.[7] De første demonstranter blev dræbt i voldsomme sammenstød med politiet på Hrushevskoho Street den 19.-22. januar. Efter dette besatte demonstranter regeringsbygninger i hele landet. De dødeligste sammenstød skete mellem den 18.-20. februar.[8] Her rykkede tusindvis af demonstranter, ledet af aktivister med skjolde og hjelme, frem mod parlamentet og politiet, hvilket ledte til diverse voldshandlinger – herunder affyring af skydevåben – mellem politiet og demonstranterne.[7]

Den 21. februar blev en aftale mellem præsident Janukovitj og lederne af oppositionspartierne underskrevet, som opfordrede til dannelse af en midlertidig enhedsregering, forfatningsreformer samt udskrivelse af tidligt valg.[9] Den efterfølgende dag trak politiet sig tilbage fra det centrale Kyiv, som derefter kom under effektiv kontrol af demonstranterne. Janukovitj flygtede efterfølgende fra byen.[10] Samme dag stemte 328 medlemmer af Verkhovna Rada (72,8 % af parlamentets i alt 450 medlemmer) for at fjerne præsident Janukovitj fra sit embede.[11][12][13][9]

Afsættelsen af Janukovitj fulgte ikke den forfatningsbestemte rigsretsproces, som påkrævede en formel sigtelse af præsident Janukovitj for en forbrydelse, en efterfølgende gennemgang af anklagen ved Ukraines forfatningsdomstol og et tre-fjerdedels flertal – mindst 338 — som stemte for afsættelsen i parlamentet. Af denne årsag har Janukovitj efterfølgende sagt, at afstemning var ulovlig og forfatningsstridig.[14] Rusland betragtede ligeledes afsættelsen af Janukovitj som ulovlig og anerkendte derfor ikke den nye regering. Ligeledes har Rusland gentagende gange betegnet de forudgående hændelser (herunder Euromajdan) samt selve afsættelsen som et direkte statskup. Andre iagttager har ligeledes betegnet hændelserne og afsættelsen af præsident Janukovitj, som et statskup – herunder spekuleret i USA direkte involvering i orkesteringen af dette statskup.[15][16] Eksempelvis besøgte flere fremtrædende amerikanske politikere Kyiv i forbindelse med Euromajdan, herunder den tidligere amerikanske præsidentkandidat John McCain.[17] Ligeledes blev en kontroversiel samtale mellem den daværende amerikanske ambassadør i Ukraine, Geoffrey Pyatt, og den assisterende amerikanske ambassadør for EU, Victoria Nuland, d. 7. februar 2014 lækket, hvori Pyatt og Nuland virkede til at diskutere sammensætningen af en kommende ny regering i Ukraine.[18][19]

Flere demonstrationer, både for og imod Majdan-revolutionen, fandt efterfølgende sted i det østlige og sydlige Ukraine, hvor Janukovitj ved tidligere præsidentvalg (både i 2004 og i 2010) havde vundet stor støtte. Disse protester eskalerede til tider til vold, hvilket resulterede i pro-russiske uroligheder i hele Ukraine — især i de føromtalte sydlige og østlige regioner i landet. Eksempelvis på Krim, som d. 11. marts 2014 erklærede sin uafhængighed fra Ukraine og efterfølgende — d. 16. marts 2014 — afholdte en folkeafstemning om hvorvidt halvøen i stedet skulle være en del af Rusland (den såkaldte russiske annektering af Krim i 2014). Ligeledes resulterede de efterfølgende demonstrationer og uroligheder fra Majdan-revolutionen i en direkte borgerkrig i Donbass-regionen, hvor såkaldte separatister (anti-Majdan protestere/ukrainere) fra Luhansk og Donetsk — støttet af Rusland — erklærede sin selvstændighed fra Ukraine. Separatisterne lå efterfølgende i krig med den nyvalgte ukrainske regering og dermed den ukrainske hær, hvilket var starten på den russisk-ukrainske krig.

  1. ^ a b c Ukraine profile - Timeline, BBC News
  2. ^ a b c Everything you need to know about the Ukraine crisis, Vox (3 September 2014)
    Ukraine's 2014 revolution to Trump's push for a Ukrainian probe of Biden: A timeline, ABC News (1 October 2019)
    The February revolution, The Economist (27 February 2014)
    Ukraine: Everything you need to know about how we got here, CNN (3 February 2017)
  3. ^ "Parliament passes statement on Ukraine's aspirations for European integration". Kyiv Post. 22. februar 2013. A total of 315 of the 349 MPs registered in the sitting hall supported the document on Friday. The draft document reads that the Verkhovna Rada "within its powers, will ensure that the recommendations concerning the signing of the Association Agreement between Ukraine and the EU, which are stipulated in the resolutions of the European Parliament and the conclusions of the Council of the EU approved on December 10, 2012, at a meeting of the EU foreign ministers, will be fulfilled."
  4. ^ Russia cuts Ukraine gas price by a third, BBC News (17 December 2013) Arkiveret 6. april 2014 hos Wayback Machine
  5. ^ Ukraine to issue Eurobonds; Russia will purchase $15 bln, says Russian finance minister, Interfax-Ukraine (17 December 2013) Arkiveret 25. januar 2014 hos Wayback Machine
  6. ^ "Ukraine still wants historic pact with EU". Oman Observer. Arkiveret fra originalen 25. januar 2014. Hentet 27. november 2013.
    Ukraine police dismantle Kiev protest camps, BBC News (9 December 2013)
  7. ^ a b "Accountability for killings in Ukraine from January 2014 to May 2016" (PDF). Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights. s. 9, 21-25.
  8. ^ "Europe's new battlefield". The Economist. 22. februar 2014. It is the worst violence Ukraine has known in its 22 years as an independent country
  9. ^ a b "Yanukovich impeached". Al Jazeera (engelsk). Hentet 2022-03-01.
  10. ^ Frizell, Sam (2014-02-22). "Ukraine Protestors Seize Kiev As President Flees". Time (amerikansk engelsk). ISSN 0040-781X. Hentet 2022-03-01.
  11. ^ "Parliament votes 328-0 to impeach Yanukovych on Feb. 22; sets May 25 for new election; Tymoshenko free" (britisk engelsk). 22. februar 2014. Hentet 18. juli 2019.
  12. ^ "Ukraine MPs vote to oust president" (britisk engelsk). 22. februar 2014. Hentet 24. marts 2019.
  13. ^ "Ukraine's parliament votes to oust president; former prime minister is freed from prison". The Washington Post.
  14. ^ Kramer, Andrew E. (24. januar 2019). "Ukraine's Ex-President Is Convicted of Treason". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 24. marts 2019.
  15. ^ Zuesse, Eric (d. 4. juni 2018): "How and why the U.S. Government Perpetrated the 2014 Coup in Ukraine Arkiveret 6. oktober 2022 hos Wayback Machine" Modern Diplomacy. Hentet d. 6. oktober 2022.
  16. ^ Ukraine on Fire (2017)
  17. ^ Guardian (15. december 2013): "John McCain tells Ukraine protesters: 'We are here to support your just cause". Hentet d. 6. oktober 2013.
  18. ^ BBC News (d. 7. februar 2014): "Ukraine crisis: Transcript of leaked Nuland-Pyatt call". Hentet d. 06. oktober 2022
  19. ^ Chiacu, Doina & Mohammed, Arshad (d. 7. februar 2014): "Leaked audio reveals embarrassing U.S. exchange on Ukraine, EU". Reuters. Hentet d. 06. oktober 2022
From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne