Marija Gimbutas | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Marija Birutė Alseikaitė 23. januar 1921 Vilnius, Litauen |
Død | 2. februar 1994 (73 år) Los Angeles, Californien, USA |
Gravsted | Petrašiūnai-kirkegården |
Nationalitet | Litauensk |
Far | Danielius Alseika |
Mor | Veronika Alseikienė |
Ægtefælle | Jurgis Gimbutas[1] |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Vytautas Magnus-universitetet, Vilnius universitet |
Medlem af | Det litauiske videnskabsakademi |
Beskæftigelse | Etnolog, universitetsunderviser, forhistoriker, historiker, arkæolog, antropolog |
Fagområde | Kønsstudier, arkæologi |
Arbejdsgiver | Harvard Universitet, University of California, Los Angeles, Vytautas Magnus-universitetet |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Anisfield-Wolf Book Awards (1993) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Marija Gimbutas (litauisk Marija Gimbutienė; født 23. januar 1921 i Vilnius, død 2. februar 1994 i Los Angeles) var en litauisk-amerikansk arkæolog, som primært er kendt for sin forskning i neolitiske og bronzealderens kulturer i ’’Gamle Europa’’, et begreb hun selv indførte. Hendes værker, udgivet i årene 1946 og 1971, introducerede nye synsvinkler ved at kombinere traditionel arkæologisk metode med lingvistiske og religionshistoriske tolkninger; denne tilgang fik fra begyndelsen en til dels blandet modtagelse blandt hendes kollegaer, da de dels blev betragtet som både radikale og nyskabende, og til dels præget af forenklinger og spekulationer.