Martinus Thomsen Danmark 1900-tallet | |
---|---|
Født | 11. august 1890 Sindal, Jylland, Danmark |
Død | 8. marts 1981 Frederiksberg, Danmark |
Gravsted | Frederiksberg Ældre Kirkegård |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Mystiker, forfatter, filosof |
Fagområde | Kosmologi |
Skole/tradition | Martinus kosmologi, Mystik, Moral |
Eksterne henvisninger | |
Martinus Thomsens hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Martinus Thomsen (født 11. august 1890 i Sindal, død 8. marts 1981 på Frederiksberg), kaldt Martinus, var en dansk mystiker, åndsforsker, åndelig lærer, filosof og forfatter. Martinus var uddannet mejerist. Da han var 30 år, havde han en åndelig oplevelse, som ifølge ham selv gav ham en dyb indsigt i livets og universets love.[1] Nogle hovedpunkter i hans lære er, at alle levende væsener er under udvikling fra lave mod høje former for tilværelse, at Gud er nærværende i alt og alle, og at mørke og lidelse kun er camoufleret kærlighed.[2]
Den overordnede betegnelse for hans tankegang er “Martinus Kosmologi”, som Martinus betegnede som åndsvidenskab. Han ønskede ikke, at man uden videre skulle tro på det, han skrev. Man skulle læse det kritisk og kun bruge det, man kunne efterprøve. Var der andre steder, hvor man følte sig mere inspireret, skulle man forblive der. Ingen enkelt åndelig lærer gør de andre åndelige lærere overflødige, sagde han. Der er ikke kun én bog, der er hellig. Der er ikke kun én religion, der er saliggørende, og Gud har mange måder at påvirke mennesker på. (Livets Bog 1, stk. 10 og 15)