Mary Poppins | |
---|---|
Fil:Poppinsfirst4.jpg | |
Forfatter | P.L. Travers |
Oversætter | Rose-Marie Tvermoes |
Illustrator | Mary Shepard |
Land | England |
sprog | Engelsk |
Genre | Børnelitteratur |
Udgivelse | HarperCollins, London Harcourt, Brace, New Hampshire |
Dansk udgivelse | Branner og Korch |
Format | Hardback |
Mary Poppins er en serie på otte børnebøger skrevet af den australsk-britiske forfatterinde P.L .Travers og udgivet mellem 1934 til 1988. Mary Shepard var illustrator af hele serien.[1]
Bøgernes omdrejningspunkt er den engelske barnepige Mary Poppins som ved hjælp af sine magiske evner bliver blæst af østenvinden til Cherry Tree Lane nummer 17, London, og ind i familien Banks' hjem for at passe deres børn. De møder både fortovstegnere og butiksejere med alverdens eventyr til følge, indtil Mary Poppins tager afsted igen, dvs. "springer ud". Kun i de første tre af de otte bøger kommer og går Mary Poppins. De sidste fem bøger fortæller om indtil da ufortalte eventyr fra hendes oprindelige tre besøg. Som Travers forklarer i sin introduktion til Mary Poppins i parken, "Hun kan ikke komme og gå for i al evighed." [2]
Walt Disney gjorde den til en musical med titlen Mary Poppins (1964), med Julie Andrews og Dick Van Dyke. Filmen Saving Mr. Banks (2013) skildrede tilblivelsen af filmen fra 1964. Disneys efterfølger til filmen fra 1964, Mary Poppins Returns, blev udgivet i 2018, med Emily Blunt i rollen som Poppins.
I 2004 producerede Disney Theatrical i samarbejde med Sir Cameron Mackintosh (som tidligere havde erhvervet scenerettighederne fra Travers) en teatermusical, som også fik titlen Mary Poppins i Londons West End teater. Teatermusicalen blev sat op på Broadway i New York i 2006, hvor den kørte frem til den 3. marts 2013. [3]