Max Beckmann | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 27. februar 1884 ![]() Leipzig, Sachsen, Tyskland ![]() |
Død | 27. december 1950 (66 år) ![]() New York City, New York, USA ![]() |
Dødsårsag | Hjerteanfald ![]() |
Ægtefæller | Mathilde Beckmann, Minna Frieda Helene Beckmann ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Großherzoglich-Sächsische Kunstschule Weimar, König-Albert-Gymnasium ![]() |
Medlem af | Accademia delle Arti del Disegno, Berliner Sezession, Bayerische Akademie der Schönen Künste ![]() |
Beskæftigelse | Kunstmaler, gravør, billedhugger, bygningstegner, universitetsunderviser, forfatter, illustrator ![]() |
Fagområde | Malerkunst ![]() |
Deltog i | Documenta I, Documenta II, Documenta III ![]() |
Arbejdsgiver | Washington University i St. Louis, Staatliche Hochschule für Bildende Künste – Städelschule ![]() |
Arbejdssted | Frankfurt am Main, Boulder, Firenze, Nice, Haag, St. Louis, New York City, Berlin, Zürich, Amsterdam med flere ![]() |
Elever | Karl Tratt ![]() |
Kendte værker | Fuglens Helvede, Selvportræt i Smoking, Selvportræt med rødt halstørklæde, Afgang ![]() |
Genre | Portræt, dyrekunst, stilleben, interiørscene, landskabsmaleri med flere ![]() |
Bevægelse | Neue Sachlichkeit, ekspressionisme ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Villa Romana-prisen (1906) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Max Beckmann (født 12. februar 1884 i Leipzig i Sachsen i Tyskland, død 27. december 1950 i New York i USA), var en tysk maler.
Beckmann var medlem i Berliner Secession i nogle år og var efter dennes splittelse en af grundlæggerne af Freie Secession.[1]
Under første verdenskrig arbejdede Max Beckmann som feltlæge, men blev hjemsendt efter et nervøst sammenbrud. Han var professor ved Städelschule i Frankfurt am Main, men blev afskediget af det nazistiske regime. Beckmanns malerier blev anset som uønskede af regimet og blev vist på udstillingen Entartete Kunst i 1937. Samme år slog han sig ned i Amsterdam, for senere i 1947 at flytte til USA.
Det er ikke let at placere Beckmann inden for nogen speciel retning. Hans tidlige malerier holder sig i en af Lovis Corinth influeret stil, men hans krigsoplevelser forandrede ham voldsomt, og hans værker, med motiver fra hverdagen, gik igennem en periode af expressionistiske forvrængninger og realisme i tråd med idealerne i retningen neue Sachlichkeit. Beckmann efterlod sin en lang række af selvportrætter. Som grafiker arbejdede han i en stil, der minder om Edvard Munchs.
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet LeMO MB