Miami Open 2017

Miami Open 2017
Arrangement
Turnering nr.33
Dato(er)20. marts - 2. april 2017
SpillestedCrandon Park Tennis Center
VærtsbyKey Biscayne, Florida, USA
UnderlagHardcourt
KategoriATP World Tour Masters 1000
WTA Premier Mandatory
PræmiesumUS$ 13.986.900
Vindere
HerresingleSchweiz Roger Federer  (3. titel)
DamesingleStorbritannien Johanna Konta  (1. titel)
HerredoublePolen Łukasz Kubot
Brasilien Marcelo Melo  (1. titel)
DamedoubleCanada Grabriela Dabrowski
Kina Xu Yifan  (1. titel)

Miami Open 2017 var en tennisturnering, der blev spillet udendørs på hardcourt-baner i Tennis Center at Crandon Park i Miami, Florida, USA i perioden 20. marts - 2. april 2017. Det var den 33. udgave af Miami Open, der på grund af et sponsorat afvikledes under navnet Miami Open presented by Itau. Turneringen var sæsonens anden i kategorien ATP World Tour Masters 1000 på mændenes ATP World Tour 2017, og det var ligeledes sæsonens anden turnering i kategorien WTA Premier Mandatory på kvindernes WTA Tour 2017.

Herresinglefinalen blev vundet af Roger Federer, som dermed vandt sin 26. ATP World Tour Masters 1000-titel og den 91. titel i alt i karrieren. Det var endvidere tredje gang, at schweizeren vandt Miami Open – de to foregående sejre lå imidlertid mere end ti år tilbage i tiden, i Miami Open 2005 og 2006 – og alle tre gange havde han forinden også vundet Indian Wells Masters, således at han dermed også vandt den såkaldte Sunshine double for tredje gang. I finalen besejrede Federer Rafael Nadal med 6−3, 6−4, og dermed nåede de to rivaler op på at have mødetes i en finale for tredje gang i 2017 – de to tidligere opgør havde været i Australian Open-finalen og Indian Wells-finalen – og Roger Federer havde vundet dem alle tre. Nadal måtte dermed forlade en Miami Open-finalen som taber for femte gang i karrieren i en turnering som han indtil da aldrig havde formået at vinde.[1]

Damesingletitlen blev vundet af Johanna Konta, som i finalen besejrede Caroline Wozniacki med 6−4, 6−3, og som dermed vandt den indtil da største turneringsejr i sin karriere, idet det var hendes første sejr i en turnering i kategorien WTA Premier Mandatory.[2]

I herredoublerækken sejrede Łukasz Kubot og Marcelo Melo efter at have besejret Nicholas Monroe og Jack Sock i finalen med 7−5, 6−3. Det var deres første Masters 1000-titel som makkere.[3]

Det var deres første turnering som makkere, men alligevel lykkedes det for Gabriela Dabrowski og Xu Yifan at vinde damedoubleturneringen. I finalen vandt det useedede canadisk-kinesiske par over Barbara Strýcová og Sania Mirza med 6−4, 6−3.[4]

  1. ^ ATP World Tour - Federer Completes Third Sunshine Double With Miami Title (2. april 2017) (engelsk)
  2. ^ WTA - Konta Claims Miami Open Crown, Conquers Wozniacki For Biggest Career Title (1. spril 2017) (engelsk)
  3. ^ ATP World Tour - Melo/Kubot Capture First Masters 1000 Team Title (1. april 2017) (engelsk)
  4. ^ WTA - ' (2. april 2017) (engelsk)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne