Michel Mayor | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Michel Gustave Édouard Mayor 12. januar 1942 (83 år) Lausanne, Schweiz |
Nationalitet | Schweizsisk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Université de Genève, Université de Lausanne |
Medlem af | Académie des sciences, National Academy of Sciences (fra 2010), Accademia delle Scienze di Torino (fra 2021), American Academy of Arts and Sciences, Internationale Astronomiske Union |
Beskæftigelse | Astronom, universitetsunderviser, forsker, fysiker, astrofysiker |
Fagområde | Astrofysik |
Arbejdsgiver | Université de Genève, Observatoriet i Genève (1984-2007, 1998-2004) |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Officer af Æreslegionen (2017), Ridder af Æreslegionen (2004), Victor Hambartsumyans-prisen (2010), doctorat honoris causa de l'université Grenoble-I (2014), doctorat honoris causa de l'observatoire de Paris (2008) med flere |
Nobelpris | Fysik 2019 |
Eksterne henvisninger | |
Michel Mayors hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Michel Gustave Édouard Mayor født 12. januar 1942)[1] er en schweizisk astrofysiker og professor emeritus på Université de Genève afdeling for astronomi.[2] Han gik formelt på pension i 2007, men er fortsat aktiv som forsker på Geneveobservatoriet. Han modtog halvdelen af nobelprisen i fysik i 2019 sammen med Didier Queloz mens Jim Peebles fik den anden halvdel,[3] i 2010 modtog han Victor Ambartsumian International Prize[4] og i 2015 fik han Kyoto Prize.
Sammen med Didier Queloz opdagede han i 1995 51 Pegasi b, der var den første exoplanet, der kredser om en sollignende stjerne, 51 Pegasi,[5] hvilket gav dem nobelprisen i fysik i 2019.[6] I forbindelse med opdagelsen udtalte Mayor at mennesket aldrig vil emmigrere til denne type exoplaneter, da de er "alt, alt for langt væk.... [og det ville tage] hundrede millioner dage med vores nuværende teknologi".[7]
Mayor har en kandidatgrad i fysik fra Université de Lausanne (1966) og en ph.d. i astronomi fra Geneveobservatoriet (1971). Han var forsker på Institute of Astronomy på University of Cambridge i 1971. Efterfølgende tilbragte han sabbatsemestre på European Southern Observatory (ESO) i det nordlige Chile og på Institute for Astronomy på University of Hawaii system.[8]