Middeltone er et stemningsprincip (Temperament), der var populært i renæssancen og langt op i barokken, og som ofte beskrives ved at tilbyde rene, store tertser. Resultatet er meget vellydende akkorder for tonearter med få fortegn, hvorimod tonearter med mange fortegn er komplet ubrugelige. Af samme årsag blev stemningsprincippet forladt i takt med barokkens eksperimenteren med melodi og harmonik, der stillede krav om stadig mere avancerede modulationer til andre tonearter. Der er tale om et generelt princip for stemning af et instrument, med stor mulighed for variationer, og det er derfor ikke et fastlagt stemningsprincip som fx Valotti temperatur.