Mikhail Glinka | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 20. maj 1804 Novospasskoje, Smolensk oblast, Rusland |
Død | 15. februar 1857 (52 år) Berlin, Tyskland |
Gravsted | Tikhvinskoje kirkegård |
Nationalitet | Russisk |
Far | Іvan Mіkalajevіtj Glіnka |
Mor | Jevgenіja Andrejevna Glіnka-Semelka |
Søskende | Ljudmila Ivanovna Sjestakova |
Ægtefælle | Maria Petrovna Ivanova |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Lyceum Noble Pensionat |
Elev af | John Field, Francesco Basily, Charles Mayer, Siegfried Dehn |
Beskæftigelse | Komponist |
Fagområde | Opera, kammermusik, symfonisk musik, romantikken, romance med flere |
Kendte værker | Patriotisk sang, Vals-fantasija, Ruslan og Ljudmila, Livet for tsaren |
Genre | Opera, kammermusik, symfonisk musik, romance |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Mikhail Ivanovitj Glinka (russisk: Михаи́л Ива́нович Гли́нка, tr. Mikhaíl Ivánovitj Glínka; født 1. juni 1804 Novospasskoje nær Smolensk, død 15. februar 1857 i Berlin) var en russisk komponist. Han var den første russiske komponist, der opnåede bred anerkendelse i sit hjemland, og han anses som grundlæggeren af russisk klassisk musik. Hans værker udgjorde en væsentlig indflydelse på senere russiske komponister, særlig medlemmerne af "De Fem", der dyrkede en særlig russisk type klassisk musik med inspiration fra russisk folkemusik.[1][2]
Af sin egen produktion er Glinka mest for sine to operaer Et liv for Zaren (også kendt som Ivan Susanin) og Ruslan og Ludmilla, sidstnævnte baseret på en historie af Aleksandr Pusjkin. Han komponerede også betydelige korværker, klaverkoncerter og kammermusik.[3][4][5]