Minesweeper | |
---|---|
Generelle oplysninger | |
Udvikler | Ukendt |
Distributør | Microsoft Store |
Udgivet | 1983 |
Genre | Puzzle |
Spiltype | Singleplayer |
Platforme | Linux Windows M.fl. |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Minestryger (Minesweeper) er et simpelt computerspil, hvor det gælder om at undgå alle miner ved hjælp af talanvisninger. Spillet er desuden på tid og det gælder derfor om at få den bedste tidsrekord som kun kan opnås ved et fuldført spil. Spillet følger med alle versioner af Windows siden 3.1.
Reglerne for spillet er at klikke på et felt for at få et tal mellem 1 og 8 frem, eller et blankt felt. Tallet angiver hvor mange omkringliggende felter der er miner; et blankt felt fremkommer, hvis der ikke er miner i de omkringliggende felter. Alle forbundne, blanke felter ryddes sammen med de omkringliggende felter med tal i automatisk, når et af dem ryddes manuelt. En mine angives ved at højreklikke på det givne felt, hvorved der fremkommer et flag som markerer feltet. Når alle felter, der ikke indeholder miner, er ryddet, er spillet vundet, og tiden stopper.