En monorail eller enskinnebane er en jernbane med blot én jernbaneskinne, der både leder og bærer toget. Første monorail blev anlagt i det 19. århundrede, alligevel er de ikke særligt udbredte.
En af de kendeste monorail er Wuppertaler Schwebebahn i Wuppertal, der blev anlagt mellem 1897 og 1903. Banen har ingen sporskifter, kun drejeskiver i hver ende. Det har sat gang i myten om at "der ikke findes sporskifter til monorails!"[1] Der findes imidlertid sporskifter til monorails, både til de hængende og til de ridende Alweg-typer.