Morganton er en by i det vestlige North Carolina, USA. Byen er det administrative centrum for Burke County (county seat).[1] Byen havde godt 16.000 indbyggere ved folketællingen i 2010.[2] og er en vigtig by i det såkaldte Hickory-Lenoir-Morganton, NC Metropolitan Statistical Area.[3]
Ca. 8 km nord for byen har man fundet et område, der er blevet identificeret som Joara, et høvdingedømme fra Mississippikulturen som var beboet mellem 1400 og 1600 e.v.t. Senere, i 1567, anlagde spanieren Juan Pardo den første europæiske bosættelse i det indre af Nordamerika, 40 år før engelske kolonister etablerede sig i Jamestown, Virginia.