Museum Tusculanums Forlag | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Erhvervsdrivende fond |
Grundlagt | 1975 |
Hovedsæde | København, Danmark |
Organisation | |
Antal ansatte | 12±5 |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
CVR-nummer | 88768418 |
OpenCorporates | dk/88768418 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Museum Tusculanums Forlag (på engelsk Museum Tusculanum Press) blev stiftet i 1975 som en uafhængig, non-profitinstitution (erhvervsdrivende fond). Forlagets formål er at udgive alment oplysende bøger og peer-reviewede videnskabelige afhandlinger af høj kvalitet. Mange af forlagets forfattere er tilknyttet Københavns Universitet og Det Kongelige Bibliotek, men antallet af titler skrevet af forfattere tilknyttet andre institutioner i ind- og udland er støt stigende.
Museum Tusculanums Forlag udgiver 50–60 titler om året hovedsageligt inden for humaniora, samfundsvidenskab og teologi. Titlerne dækker over en lang række sprog: dansk, norsk, svensk, engelsk, fransk, italiensk, spansk, tysk, latin, græsk, nygræsk, ægyptisk-arabisk, polsk, litauisk, grønlandsk og mere eksotiske sprog som mlabri, tibetansk og tuaregisk. Dertil kommer en række titler i kommission fra andre forlag og institutioner.
Siden 2004 har forlaget solgt sine udgivelser, både i trykt og digital form, via en online boghandel, ligesom især e-bøgerne også sælges gennem andre online boghandler og såkaldte aggregators, samt som samlede pakker til forskningsbiblioteker på licensvilkår.