N. Zahles Skole | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Gymnasium |
Sted | København, Danmark |
Grundlagt | 1. maj 1851 |
Grundlægger | Natalie Zahle |
Rektor | Pernille Bogø Bach |
Eksterne henvisninger | |
www.zahlesgym.dk | |
CVR-nummer | 62513217 |
Oversigtskort | |
N. Zahles Skole i København blev grundlagt den 1. maj 1851 af Natalie Zahle (1827-1913) som pigeskole og består i dag af to private grundskoler: N. Zahles Gymnasieskole og Gymnasium samt N. Zahles Seminarieskole. De forskellige skoler har hver deres selvstændige lærerkollegium. Dronning Margrethe 2. blev student fra N. Zahles Gymnasium i 1959.
Skolerne har bl.a. til huse i en bygning tegnet af Frederik Bøttger 1877 og i den tilstødende bygning, tegnet af Valdemar Ingemann som hovedkvarter for Østifternes Kreditforening (Senere Forsikringsselskabet National) 1875.
Tidligere var N. Zahles Seminarium (lærerseminarium) en del af N. Zahles Skole, men seminariet blev fraspaltet institutionen i 2002 for at indgå i CVU.