Nagar, senere Nawar, var eblaitisk oltidsby og vestsemitisk bystat i det nordlige Mesopotamien fra år 2600 til 2300 fvt, nuværende Tell Brak i nordlige Syrien. Kongedømmet Nagar dækkede det meste af Khabur-flodbassinet.[2] På sit højdepunkt var Nagar-kongedømmet en vigtig politisk partner og ligestillet med dens naboer, Ebla og Mari-bystaterne.[3] Kongedømmet underkastede sig mindst 17 andre byer,[4] heriblandt Hazna[5] og bystaten Nabada (i dag Tell Beydar).[6]
Byen var tilegnet gudinden Belet-Nagar (Nagars Frue[7]), som der blev valfartet til fra hele Khaburflods-området.[8] Tell Brak var vigtig religiøs center siden sin oprindelse og dens forhistoriske Øje-tempel[9] med de små øje-amuletter er unik for Mellemøsten.[10][11].
Nagar var også et vigtig handelscenter og kulturcenter, og var kendt især for sine akrobater[2], graverede ædelsten[12], Kunga-æsel-onager-hybrid opdræt og handel[13][14][13], uld, møbler og fremstilling af farvet glas[15].
Nagar-bystaten var i mange konflikter med sine naboer Ebla og Mari, blev overvundet i år 2300 fvt. og kom under akkadisk herredømme. Derefter var byen hurrisk bystat kaldet Nawar under forskellige herredømmer. Fra år 1500 fvt. og frem var Nawar/Nagar del af det hurriske Mittani-rige, og til sidst blev byen ødelagt af Assyrien i år 1300 fvt.
Byen udgravedes først i 1937 og derefter udgravedes af forskellige hold fra år 1979 frem til udbrud af den syriske borgerkrig i 2011.