Narkolepsi

Narkolepsi Klassifikation
Information
Navn	Narkolepsi
Medicinsk fagområde	neuromedicin
SKS	DG47.4
ICD-10	G47.4
ICD-9	347.0
OMIM	161400, 605841, 609039, 612417, 612851, 614223, 614250
DiseasesDB	8801
MedlinePlus	000802
MeSH	D009290
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Narkolepsi er en kronisk neurologisk lidelse, hvor hjernen har nedsat eller manglende evne til at regulere søvnen. Det resulterer i, at patienter med lidelsen pludselig kan rammes af en voldsom trang til at sove, der kan sammenlignes med den følelse en rask oplever efter at have været søvnberøvet i 24-48 timer. Det betyder, at når denne trang først melder sig, er den stort set uimodståelig. Narkolepsi har desuden en række symptomer, der kan være umærkelige og mere generende end selve søvntrangen. Udtrykket narkolepsi kommer af det franske ord narcolepsie, som den franske læge Jean-Baptiste-Édouard Gélineau skabte ved at kombinere de græske ord νάρκη (narkē, "sløvhed") og λῆψις (lepsis, "anfald").

Selv om narkolepsi lyder som en uskyldig sygdom, er den et stort handicap. Narkolepsilidende kan ikke køre bil og har svært ved at køre i bus og tog uden ledsager, fordi de med stor sandsynlighed falder i søvn undervejs. Desuden har de ofte svært ved at gennemføre en uddannelse, da de ikke kan holde sig vågne til lektioner og foredrag.

Narkoleptikeres behov for at sove opstår oftest i situationer, hvor de foretager sig noget ensformigt: kører, modtager undervisning, sidder i møde eller arbejder. For nogle narkoleptikere kan behovet for at sove komme helt pludseligt også i aktive situationer. Søvnanfaldene varer fra et par minutter til op mod en halv time.

For mange narkoleptikere gælder det, at de aldrig føler sig udhvilet. Selv om de sover mere om natten eller tager en eftermiddagslur, består en underliggende følelse af træthed. Narkoleptikere bliver derfor opfattet som sløve og ugidelige.