 | Denne artikel har flere problemer. Hjælp med at løse dem eller diskutér problemerne på diskussionssiden. (Se hvornår og hvordan denne besked kan fjernes)
|
Nationale operationer er Forsvarets betegnelse for en række aktiviteter, som gennemføres og planlægges i relation til Danmark og de nationale opgaver. Der skelnes mellem nationale operationer og internationale operationer.[1] Hvor internationale operationer omfatter udsendelsen af styrker fra Danmark samt kapacitetsopbygning i svage stater, så omfatter nationale operationer en bred vifte af opgaver inden for Kongeriget Danmarks grænser, herunder også Grønland og Færøerne. Begrebet spænder fra støtte til det civile samfund i fredstid - fx i forbindelse med snestorme eller stormflod over kriser såsom større ulykker eller katastrofer til krigstidsopgaver.[2]
Nationale operationer omfatter overvågning og suverænitetshævdelse. Overvågning af landområdet påhviler politiet, som kan anmode om støtte fra Forsvaret. Det eneste landterritorium, der fast overvåges af Forsvaret, er den nordøstlige del af Grønland. Denne opgave løses af Siriuspatruljen, der er tillagt politimyndighed. Farvandsovervågningen udføres primært af søværnets 3. Eskadre. Søværnets Overvågnings Enhed (SOE) har ansvaret for overvågningen af farvande med kystradarer og Vessel traffic service (VTS) i henholdsvis Øresund og Storebælt. Patruljeskibe fra søværnet samt lejlighedsvis støtte fra Marinehjemmeværnet varetager overvågning og suverænitetshævdelse til søs. Søværnets opgaveløsning ved Grønland og Færøerne varetages primært af Søværnets 1. Eskadre.
Andre skibe, fly eller helikoptere fra forsvaret supplerer overvågningen og løser derudover andre opgaver. Luftrummet overvåges af Flyvevåbnet ved hjælp af radarer, suppleret med information fra civile myndigheder. Til afvisning af krænkelser opretholder flyvevåbnet et permanent afvisningsberedskab med kampfly på beredskab.
Nationale operationer omfatter også opgaver for kongehuset, herunder bevogtning af de kongelige slotte og palæer, ceremoniel, flyvning samt sejlads med kongeskibet Dannebrog.
Endvidere omfatter nationale operationer en række civile og civilt prægede opgaver, herunder katastrofehjælp,[3] støtte til Politiet og SKAT mfl. (herunder bevogtningsopgaver i København og støtte til grænsekontrollen), eftersøgnings- og redningstjeneste, fiskeriinspektion ved Grønland og Færøerne, Havmiljøovervågning, -håndhævelse og forureningsbekæmpelse i danske farvande, støtte til sikker afvikling af skibstrafikken, ammunitionsrydning, sø-opmåling, bistand til lokalsamfundene i Grønland og Færøerne, samt transport af meget vigtige personer (VIP). Til nogle af opgaverne inden for nationale operationer er der etableret særlig struktur, kapaciteter og beredskab. Andre opgaver løses med ressourcer, der står til rådighed. Forsvaret og Forsvarets kapaciteter indgår i samfundets samlede beredskab; totalforsvaret.
I Danmark styres opgave-, rolle- og ansvarsfordeling mellem myndigheder i forbindelse med en national krisesituation, samt organisering af den nationale krisestyring, af syv grundlæggende principper[4]:
- Sektoransvarsprincippet: Ansvarsfordelingen mellem myndigheder ændres ikke i en krisesituation. Den myndighed, der til daglig bærer ansvaret for en given opgaves håndtering, bevarer ansvaret for opgaven i en krisesituation (før, under og efter krisen).
- Lighedsprincippet: Procedure og ansvarsforhold etableret i den daglige opgaveløsning fastholdes i en krisesituation med mindre andet taler for en ændring.
- Nærhedsprincippet: Beredskabsopgaver løses så tæt på borgeren eller det ramte område som muligt og i udgangspunktet på lavest egnede, relevante organisatoriske niveau.
- Samarbejdsprincippet: Alle involverede myndigheder har et selvstændigt ansvar for at samarbejde og koordinere med andre myndigheder og organisationer vedrørende beredskabsplanlægning og krisestyring med henblik på bedst mulig anvendelse af samfundets samlede ressourcer.
- Handlingsprincippet: I en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er det mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab. Samtidig skal der hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild.
- Fleksibilitetsprincippet: Opgaven er det styrende for tilrettelæggelsen af samarbejdet. Det betyder at myndighedernes virke og arbejde i de tværgående krisestyringsfora kan og bør tilpasses den konkrete situation.
- Retningsprincippet: En organisations handlinger under kriser styres med udgangspunkt i klare strategiske hensigter. De strategiske hensigter skal sætte den overordnede retning for organisationens indsats og skal angive, hvad organisationen samlet set ønsker at opnå med krisestyringsindsatsen.
- ^ Esben Salling Larsen (18. februar 2019), Er nationale- og internationale operationer tidssvarende begreber?, Det Krigsvidenskabelige Selskab, hentet 26. oktober 2020
- ^ Arktisk Kommando, Forsvaret, hentet 26. oktober 2020
- ^ Den nationale operative stab (NOST), Politiet, hentet 26. oktober 2020
- ^ Retningslinjer for Krisestyring, Beredskabsstyrelsen 2019, hentet på link 26. oktober 2020