Natrium lauret sulfat eller natrium laurylæter sulfat (SLES eller i indholdsdeklarationer ofte: Sodium laureth sulfate) er et rengøringsmiddel og afspændingsmiddel, som findes i mange produkter til personlig pleje (sæber, shampooer, tandpastaer osv.). SLES er en billig og meget effektiv skumdanner.[1].
Som mange andre rengøringsmidler, kan SLES også forårsage øjen- og hudirritation.[2] Afhængig af produktionsmetoden, kan SLES indeholde små mængder af det kræftfremkaldende stof, 1,4-dioxan. Det har medført, at den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) har krævet, at disse mængder bliver kontrolleret.[3]