Nattens Hus (Engelsk titel House of Night) er en bogserie skrevet af den amerikanske forfatter Phyllis Christine Cast og hendes datter Kristin Cast. Serien er på 12 bind, hvor alle er udkommet og oversat til dansk.
Den handler om Zoey Redbird der får Vampyrens Mærke og nu skal indtage sin plads som yngling i Nattens Hus. Det vil sige at hun er ved at gennemgå forvandlingen til vampyr. Hun flytter ind på Nattens Hus' kollegie der ligger sammen med skolen, og her skal hun lære at begå sig som vampyr.
Deres Gudinde hedder Nyx. Hun kan komme i kontakt med Zoey ved hjælp af drømme eller syn. Hen ad vejen begynder Neferet at afvise Nyx, og begynder at tørste efter selv at blive en Gudinde, og udødelig. Neferet har valgt at følge Kalona som sin gemal - Nyx' faldne kriger, som blev fanget nede i jorden i flere tusind år af selv samme indianerstamme som Zoey og hendes bedstemor er efterkommere af. Neferet valgte at hjælpe ham fri og nu vil han hævne sig på de kvinder der spærrede ham inde. Men ikke kun kvinderne der spærrede ham inde, men hele verden!
Zoey må gøre hvad der skal til for at stoppe dem og redde verden!