Naturpakken, der blev vedtaget i maj 2016 af et flertal i Folketinget, indeholdt en række kompenserende foranstaltninger, der har som formål at kompensere for miljøkonsekvenserne af landbrugspakken. Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti står bag naturpakken, som består af en række konkrete indsatser til at styrke biodiversiteten.[1] Elementerne i pakken er blandt andet udvidelse af urørt skov og anden biodiversitetsskov fra ca. 11000 til ca. 25000 hektar. Et andet element er en målrettet indsats for sammenhængende natur for bl.a. truede arter i det åbne land.[1] Aftalen omhandler også et kapiltel om Kvælstofreducerende tiltag, hvor fremtidige ændringer kræver enighed mellem forligspartierne.[1] Der er afsat 363,5 millioner kr. i perioden 2016 - 2019 til at gennemføre de seks hovedområder, hvoraf dog kun de 152,5 millioner kr. er tilføjet til naturpakken, mens resten er omprioriteringer af andre budgetposter og øget skovhugst i en overgangsperiode på op til 50 år. Pakken omfatter:
- Biodiversitetsskov
- Videreførte naturindsatser
- Natur og biodiversitet
- Bynatur og friluftsliv
- Det åbne land og landmanden som naturforvalter
- Moderne naturforvaltning og afbureaukratisering.[1][2]
Reduktionen i udledningen af kvælstof skal blandt andet sikres ved at udvide den frivillige ordning for efterafgrøder med ca. 66.000 hektar.[1][2] Den konservative ordfører på miljøområdet, Mette Abildgaard, anser dette mål for realistisk, fordi de frivillige landmænd får økonomisk kompensation ved udlægning af efterafgrøder.[2]