Ncuti Gatwa | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Mizero Ncuti Gatwa 15. oktober 1992 (32 år) Kigali, Rwanda |
Bopæl | London |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Royal Conservatoire of Scotland (til 2013), Boroughmuir High School, Dunfermline High School, Dunfermline |
Beskæftigelse | Tv-skuespiller, teaterskuespiller, skuespiller |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Mizero Ncuti Gatwa[1] (født 15. oktober 1992) er en rwandiansk-skotsk skuespiller.[2][3] Han begyndte sin scenekarriere på Dundee Repertory Theatre, og han blev nomineret til en Ian Charleson Award for sin præstation som Mercutio i opsætningen af Romeo & Juliet i 2014 på HOME.
Gatwas gennembrud i tv kom i rollen som Eric Effiong i Netflix dramaserie Sex Education (2019–2023), som gav ham en BAFTA Scotland Award og tre nomineringer til BAFTA Television Award. Han blev yderligere kendt i rollen som den femtende inkarnation af Doktoren i BBC/Disney+ science fiction-serien Doctor Who (2023–nu), og han har medvirket i film som Barbie (2023) og tv-serien Masters of the Air (2024).