Nero Claudius Drusus

Nero Claudius Drusus Tidlige Romerrige
Personlig information
Født	Decimus Claudius Drusus, Decimus Claudius Nero 14. januar 38 f.v.t. Rom, Italien
Død	14. september 9 f.v.t. (29 år) Germanien, Tyskland
Dødsårsag	Sepsis
Gravsted	Augustusmausolæet
Far	Tiberius Claudius Nero
Mor	Livia Drusilla
Søskende	Tiberius
Ægtefælle	Antonia
Børn	Claudius, Germanicus, Livilla
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Militærperson, politiker
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Nero Claudius Drusus Germanicus (38–9 f.Kr.), også kaldet Drusus den Ældre, var en romersk politiker og hærleder. Han var en patricier af Claudia-slægten på sin biologiske fars side, men hans mormor var fra en plebejisk familie. Han var søn af Livia Drusilla og stedsøn af hendes anden mand, kejser Augustus. Han var også bror til kejser Tiberius, far til kejser Claudius og general Germanicus, farfar til kejser Caligula og oldefar til kejser Nero.

Drusus iværksatte de første store romerske felttog langs Rhinen og påbegyndte erobringen af Germanien og blev den første romerske general, der nåede floderne Weser og Elben. I 12 f.Kr. førte han et succesfuldt felttog ind i Germanien, hvor han underlagde sig sugambrerne. Senere samme år ledte han en flådeekspedition mod germanske stammer langs Nordsøkysten, hvor han erobrede batavernes og frisernes land og besejrede chaukerne nær Wesers munding. I 11 f.Kr. underlagde han sig usipeterne og marserne, og udvidede den romersk kontrol til Øvre Weser. I 10 f.Kr. indledte han en felttog mod chatterne og de genopdukkede Sugambrere, hvor han underkuede begge. Det følgende år, mens han tjente som konsul, erobrede han mattiakernes land og besejrede markomannerne og cheruskerne, sidstnævnte nær Elben. Hans germanske felttog blev afbrudt i sommeren 9 f.Kr. af hans død efter en rideulykke.

Drusus var en meget dygtig hærleder. Hans død forsinkede Romerrigets udvidelse mod nord og var et forvarsel for det katastrofale nederlag i Slaget ved Teutoburgerskoven. Han var enormt populær blandt sine mænd, som rejste Drususstein i hans ære. Hans minde blev højnet under hans søn Claudius regeringstid. Drusus' bedrifter i slag var betydelige. Han kæmpede mod adskillige germanske høvdinge én mod én og var sandsynligvis den fjerde og sidste romer, der opnåede spolia opima (for at have taget rustninger og våben fra en fjendtlig konge efter at have besejret dem i en én til én kamp), dog døde han, inden han kunne blive hædret for det.