Neurodiversitet

Neurodiversitet (engelsk: Neurodiversity) betegner den forskellighed i hjerners funktion, som observeres i en befolkningsgruppe, eksempelvis på en arbejdsplads eller i et land. Diversiteten omfatter både neurodivergente og neurotypiske personer. Neurodivergens betyder, at en hjerne har atypiske karakteristika. Disse tilfælde kan f.eks. diagnosticeres med autisme, ADHD, ordblindhed, OCD eller Tourettes syndrom. Neurotypisk betyder, at hjernen fungerer således, at den ikke opfylder diagnosekriterierne for nogen neurodivergente diagnoser. Ifølge en avisartikel i Jyllands-Posten i 2024 er begrebet "neurotypisk" blevet dannet for at kunne tale om personer uden diagnoser uden at bruge ordet "normal".^[1]

Begrebet neurodiversitet knytter sig til den opfattelse, at divergerende menneskelige neurologier er normalt forekommende. Ud fra denne synsvinkel er det således forkert at betragte neurologiske afvigelser som f.eks. autisme som sygdomme eller fejl, der skal rettes. Der argumenteres i stedet for, at de vanskeligheder, man kan møde som person med en neurologi, der er anderledes end flertallets, ofte skyldes barrierer og manglende forståelse og rummelighed fra det omkringliggende samfund.^[2][3]

1. ^ Sille Wulff Mortensen: Topchefer vil styrke arbejdspladsen med skjulte talenter. Artikel i Jyllands-Posten 20. august 2024. Elektronisk version på finans.dk 19. august 2024 med overskriften: Topledere vil omfavne flere med diagnoser: »Det er bæredygtig business« [1].
2. ^ "From Puzzle to Progress: How Engaging With Neurodiversity Can Improve Cognitive Science" (Webside ikke længere tilgængelig). Sure.sunderland.ac.uk. Hentet 10. december 2023.
3. ^ Singer, Judy, "Reflections on the Neurodiversity Paradigm: What is Neurodiversity?". Neurodiversity2.blogspot.com. Hentet 10. december 2023.