Back نيكوس پولانتزاس ARZ Nikos Pulanzas Azerbaijani Nikos Pulandzàs Catalan Nicos Poulantzas Czech Nicos Poulantzas German Νίκος Πουλαντζάς Greek Nicos Poulantzas English Nicos Poulantzas Spanish نیکوس پولانزاس Persian Nicos Poulantzas French
| Nicos Poulantzas | |
|---|---|
| Født | 21. september 1936  Athen, Grækenland |
| Død | 3. oktober 1979 (43 år) 13. arrondissement i Paris, Frankrig |
| Dødsårsag | Selvmord ved at hoppe fra en højde |
| Nationalitet |  Fransk |
| Politisk parti | Grækenlands Kommunistiske Parti, Forenede Demokratiske Venstre, Kommunistiske parti i Grækenland (Indre) |
| Ægtefælle | Annie Leclerc (1966-1979) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Paris Universitet, Institut français de Grèce, Nationale og Kapodistrias' universitet i Athen |
| Beskæftigelse | Politolog, universitetsunderviser, sociolog, filosof |
| Fagområde | Filosofi |
| Arbejdsgiver | Université Paris-VIII (1968-1979) |
| Bevægelse | Kontinental filosofi, vestlig marxisme |
| Påvirket af | Vladimir Lenin, Louis Althusser, Friedrich Engels, Lucien Goldmann, Rosa Luxemburg med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Nicos Poulantzas (græsk Νίκος Πουλαντζάς, Níkos Poulandzás) (født 21. september 1936, død 3. oktober 1979) var en græsk-fransk marxistisk politisk sociolog. I 1970'erne var Poulantzas, sammen med Louis Althusser, den ledende repræsentant for strukturalistisk marxisme, men modsat Althusser endte han som eurokommunist. Han er mest kendt for sine teoretiske arbejder om staten, men han har også bidraget til marxistiske analyser af fascisme, klasser i den samtidige verden og sammenbruddet for de sydeuropæiske diktaturer i 1970-erne.
Poulantzas var født i Hellas og blev politisk engageret i sin studietid, da han sluttede sig til Demokratisk Alliance, som var en frontorganisation for kommunistpartiet. Han sluttede sig imidlertid ikke til partiet før efter oberstkuppet i Hellas, da han boede i Paris, hvortil han var flyttet efter sin studietid. Her blev han en del af kredsen omkring Althusser sammen med andre unge marxister som Etienne Balibar, Pierre Macherey, Jacques Rancière og Regis Debray, og i løbet af 1970-erne blev han en prominent marxist gennem sine bøger og artikler, især i New Left Review. Han slet imidlertid også med personlige problemer, og i 1979 tog han sit eget liv.