Nimandsudvalget

Nimandsudvalget, formelt Rigsdagens Samarbejdsudvalg, var et dansk parlamentarisk stående udvalg, der blev nedsat 2. juli 1940 af de partier, der indgik i Samlingsregeringen efter Tysklands besættelse af Danmark (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Retsforbundet). Udvalget bestod af to medlemmer fra hvert parti og et fra Retsforbundet.

De fem partier udtalte i forbindelse med udvalgets oprettelse, at det bestod af de partier, der ønskede "den bestående forfatning bevaret som grundlag for det politiske liv"[1] dvs. den eksisterende parlamentariske styreform videreført. Følgelig afviste de fem partier at give Nazistpartiet, Danmarks Kommunistiske Parti og Bondepartiet repræsentation i udvalget.

  1. ^ Om Nimandsudvalget på danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne