Nimrud eller Nimrod er et ruinområde omkring 40 km syd for Mosul ved Tigris, hvor oldtidens Kalhu eller Kalah lå, som var en vigtig by i Assyrien. Byen var i en lang periode rigets hovedstad.
Nimrud blev grundlagt i det 13. århundrede før Kristus og blev hovedstad for Assyrien i det 9. århundrede under kong Assurnasirpal 2., og ødelagt i 612 f.Kr..