Nissenhytte er betegnelsen på en præfabrikeret hytte, som den amerikanske ingeniør Peter Norman Nissen konstruerede til den britiske hær under 1. Verdenskrig. Hytten består af et halvrundt stålskelet, der er beklædt med bølgeblik.
Hytten og varianter af den blev brugt i stor stil under 2. verdenskrig af Storbritannien, Commonwealthlandene og USA ved etablering af militærlejre og flybaser.
Hytten blev fremstillet i tre bredder – 16, 24 og 30 fod (4,88 m, 7,32 m, 9,15 m), og længden kunne varieres i sektioner på 6 fod (1,83 m)[1]. De anvendte bølgeblikplader kan oplagres effektivt da de kan stables. Nissenhytter kan modstå jordskælv, da de ikke har retvinklede bøjninger mellem vægge, loft og bund samt på grund af deres runde form.
{{cite book}}
: Eksplicit brug af et al. i: |author=
(hjælp)