Et nor (af gammeldansk snævert farvand) er et mindre vandområde, som kun er forbundet med havet med en smal rende og en flademæssig udstrækning på højst nogle få kvadratkilometer[1]. Et nor indeholder, hvis det ikke er inddæmmet, saltvand. Ordet er beslægtet med engelsk narrow (indsnævring). Eksempler på nor i Danmark er Korsør Nor, Kertinge Nor, Bøjden Nor, Lindelse Nor, Stege Nor og Skælskør Nor. I Sydslesvig findes blandt andet Hedeby Nor, Lindå Nor og Vindeby Nor. Mange nor indgår i dag i naturbeskyttelsesområder.
- ^ sml. "En vig med et snævert indløb eller minde kaldes et nor, efter det gamle danske ord „nor“, der betyder trang", fra: Ludvig Frederik Both: Kongeriget Danmark, en historisk topografisk beskrivelse, 1885