Nord Stream er to parallelle naturgasledninger på 1.224 km, der går fra Portovaya Bay nær Vyborg i Rusland til Lubmin i Tyskland, via en rute gennem søterritorierne og/eller de eksklusive økonomiske zoner for Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland.[1]
Nord Stream bruges også som samlebetegnelse for disse ledninger og Nord Stream 2, et senere anlagt par af rørledninger. For at undgå misforståelser, kaldes de oprindelige ledninger ofte Nord Stream 1.
Nord Stream er en af de fire forbindelser mellem naturgasnettet i Rusland og naturgasnettet i Central- og Vesteuropa. De tre andre forbindelser er rørledningssystemet gennem Polen, rørledningssystemet gennem Ukraine samt TurkStream gennem Sortehavet og det nordvestlige Tyrkiet.[2][3]
Nord Stream 1, der går gennem det danske søterritorium sydøst for Bornholm,[1] blev fuldt ibrugtaget i oktober 2012.[4][5] Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, blev takket for Danmarks tilladelse til ruteføringen i forbindelse med besøget i Moskva den 2. november 2009.[6]
Nord Stream 2, blev færdigbygget i september 2021.[7] Fra tysk side blev processen med at tage ledningerne i brug standset "for the time being," den 22. februar 2022.[8] USA erklærede undervejs i byggeriet af Nord Stream 2, at Ruslands energieksportrørledninger bruges til at "svække europæisk sikkerhed og underminere USA's nationale sikkerhed og udenrigspolitiske interesser"[9] og omgærdede projektet med sanktioner.[10][11]
Den 26. september 2022, blev Nord Stream 1 og 2 udsat for et sabotageangreb med sprængstof-forårsagede eksplosioner,[12][13] hvorved Nord Stream 1-ledningerne hver blev læk ét sted og den ene Nord Stream 2-ledning blev læk to steder. Kun én af de fire ledninger stod tilbage i brugbar stand efter angrebet.[14]
Lækagerne forårsagede et miljøskadeligt metanudslip, svarende til Danmarks eller Paris’ metanudslip på et år.[15] Samtidig med at forsyningssikkerheden uger forinden var blevet vurderet til at være under pres.[16]