Norrmalms totalfornyelse

Norrmalms totalfornyelse (på svensk Norrmalmsregleringen) eller Stockholms moderniseringsprojekt er den store omformning og ændring af byplanen for kvarteret Nedre Norrmalm i Stockholms innerstad, der i princippet blev besluttet af byrådet i 1945 og realiseret i løbet af 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne. Totalfornyelsen resulterede i, at det gamle Klara-kvarter måtte vige for det moderne Stockholms City, samtidig med at Stockholms Tunnelbana blev grundlagt i undergrunden.

Norrmalms totalfornyelse var den mest omfattende byfornyelse i Sveriges historie^[1] og engagerede en stor del af nationens arkitektelite. Transformationen af Nedre Norrmalm er både blevet kritiseret og beundret, såvel i Sverige som i udlandet, og betragtes som en af de større, mest gennemgribende og konsekvente byfornyelser^[2] udført i Europa i efterkrigstiden, selv når man medregner de byer, der blev hårdt beskadiget under krigen.^[3][4][5] Totalfornyelsen blev præmieret af International Union of Architects med Sir Patrick Abercrombie's Prize , da den første gang blev tildelt i 1961.^[6] Hötorgscity blev også en direkte rollemodel for senere anlægsprojekter i Europa, blandt andet i Hamborg og Warszawa.^[7]

Flere af de bygninger, der blev opført i forbindelse med Norrmalms totalfornyelse, regnes i dag for byggnadsminner (fredede), hvilket er den mest omfattende kulturhistoriske beskyttelse i Sverige.^[8]

1. ^ Hellspong 1999, s. 22
2. ^ Eriksson 1997, s. 86
3. ^ Rudberg 1989, s. 146
4. ^ Passow 1970
5. ^ Richards 1961 och Sidenbladh 1965, citerade i Gullberg 2001, s. 297
6. ^ Sir Patrick Abercrombie Prize
7. ^ af Petersens & Bedoire 1985, s. 37
8. ^ Web.archive.org/www.stadsmuseum.stockholm.se