EA-6B Prowler | |
---|---|
Beskrivelse | |
Type | Elektronisk krigsførelse |
Besætning | 4 (1 pilot, op til 3 elektronisk krigsførelsesoperatører) |
Jomfruflyvning | 25. maj 1968 |
I aktiv tjeneste | juli 1971 |
Udgaver | EA-6A (prototype) EA-6B (produktionsmodel) |
Fabrikant | Grumman (oprindeligt) Northrop Grumman |
Brugere | United States Navy (tidl.)[1] United States Marine Corps |
Krige | Alle krige med amerikansk deltagelse siden Vietnamkrigen |
Dimensioner | |
Længde | 17,7 m |
Spændvidde | 15,9 m |
Højde | 4.9 m |
Vingeareal | 49,1 m² m² |
Tomvægt | 15.130 kg |
Maksimal startvægt | 27.900 kg |
Motor | 2 × Pratt & Whitney J52-P408A turbojet, |
Motorydelse | 10.400 lbf (46 kN) hver |
Tophastighed | 566 knob (1.050 km/t) |
Ydeevne | |
Marchhastighed | 418 knob (774 km/t) |
Rækkevidde | 3.254 km (med droptanke) / 3861 km (smidt droptanke efter de er brugt) |
Tophøjde | 11.500 m |
Stigeevne | 65 m/s |
Bevæbning | |
Skyts | 5 våbenstationer: (1× under skroget, (4 pyloner under vingerne) Total bærekapacitet på 8.164,7 kg til en kombination af: |
Missiler | Op til 4 AGM-88 HARM antiradarmissiler |
Andet | Op til 5× 1.100 L eksterne droptanke |
Elektronik | Op til 5× AN/ALQ-99 taktisk jammingsystemer (TJS) AN/ALE-43(V)1&4 Chaff missilvildledningssystem AN/AAQ-28(V) LITENING måludpegningspod (Kun USMC) |
Northrop Grumman (tidligere Grumman) EA-6B Prowler er et tomotors fly designet til taktisk elektronisk krigsførelse (EK), primært elektronisk angreb. Flyet er baseret på A-6 Intruder-flystellet.
EA-6A var den oprindelige EK-version af A-6 benyttet af United States Marine Corps i 1960'erne. Udviklingen af den mere avancerede EA-6B begyndte i 1966. En EA-6B-besætning består af en pilot og op til tre elektronisk krigsførelsesoperatører, selvom det ikke er unormalt kun at benytte to EK-operatører på missioner. Flyet kan medbringe antiradarmissiler (ARM), såsom AGM-88 HARM-missilet.
Prowleren har været i tjeneste i USA's forsvar siden 1971. Flyet har fløjet utallige missioner med henblik på at jamme fjendtlige luftforsvarssystemer og indhente elektroniske efterretninger. Da US Air Force i 1998 udfasede EF-111 Raven EK-flyet var EA-6B det eneste dedicerede taktiske EK-fly til rådighed for det amerikanske forsvar frem til flåden introducerede EA-18G Growler i 2009. Den sidste operative udsendelse med US Navy var i november 2014 og det sidste fly blev endeligt trukket ud af tjenesten i juni 2015.[1]