Obsidian er en vulkansk bjergart, der har fået glasstruktur ved at lavaen hurtigt er afkølet ved enten at møde koldere luft eller vand kort efter udbruddet.[1]
Stenen findes navnlig i farver fra helt sort til røgbrun,[2] men kan også være rød,[3] grøn[4] og med misfarvninger på grund af urenheder. Obsidian består af over 70 % silicium, 10-15 % aluminium samt natrium og kalium i mindre mængder. Små forskelle i mineralsammensætningen og vandprocenten gør det muligt at skelne mellem obsidian fra forskellige bjergområder ret præcist.[1]
Obsidian kaldes stenhuggerens skræk, da den er meget hård og uden spalteretninger. Obsidianets brudflader er typisk buede som muslingeskaller (muslet brud) og med ekstremt skarpe kanter.[1] Obsidian er uhyre tørt, og ved langsom optagelse af vand omdannes det med tiden til perlit.[1]
Stenarten er svær at skelne fra affaldsglas fra et glasværk. I bunden af glasværkets ovn opsamles tunge urenheder, med års mellemrum tømmes ovnen helt, og bundlaget ligner obsidian til forveksling.
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet ”Nabokov”