En offermose er i arkæologisk betydning en mose, hvor der i forhistorisk tid blev lagt gaver til guderne. Måske som tak for en sejr. Genstandene blev ødelagt symbolsk og ofret i mosen (eller søen). Over hele Europa har det været almindeligt at ofre til guderne ved at kaste genstande i moser eller søer, der senere er blevet til moser. Det formodes at være sejrherren, som har ofret krigsbyttet fra fjenden i form af mennesker, dyr, våben, både og andet udstyr.
Offermoser er kendt i Skandinavien, Tyskland, Holland, Storbritannien og Irland. Fundstederne i Nordvest- og Nordeuropa har forbindelse til de germanske kulturer, men enkelte har forbindelse til den yngre jernalder. Den arkæologiske betegnelse for disse pladser skyldes, at de fundne genstande vidner om en bevidst offerhandling.
Ofringerne var for de germanske stammer en måde til at få kontakt med guderne. Igennem det grundliggende princip blev der ved siden af offergaverne fundet snittede pæle, som formodentlig forestiller de germanske guder. Der er fundet mange genstande fra dagligkulturen som kunsthåndværk og madrester. Der er nedlagt hele dyr eller dele af dem, og de kan være spist som en del af offerhandlingen.
Ofre som våben og rustningsdele som hjelme blev som regel først ødelagt og delvis forsynet med korte runeindskrifter. Da byttegodset åbenbart bevidst er blevet nedlagt i mosen, blev det formodentlig ofret for at takke guderne for en vundet sejr eller for at fejre den. Det er kun få af de ca. 500 moselig, som kan betegnes som menneskeofringer. Det var almindeligt at sænke krigsfanger og slaver i moserne.
For arkæologien er de mange velbevarede mosefund en vigtig informationskilde. Da de fleste af offermoserne har været i brug over et længere tidsrum, er det relativt let at tidsbestemme objekterne efter deres placering i lagene.