Ofring (latin: sacrificium, "helliggøre") var et fremtrædende element i romersk religion. Pligten til at udveksle gaver med guderne gennem offerritualer indgik i trosforestillingen om ius divinum (hellig lov), som var udbredt i romersk kultur. En korrekt ofring var vigtig for at sikre at pagten, pax deorum (fred med guderne) mellem mennesker og guder, blev opretholdt. Så længe den hellige lov blev overholdt, ville guderne fortsat sørge for samfundets lykke og fremgang.