Old Street Station | |||
---|---|---|---|
Overblik | |||
Land | Storbritannien | ||
Kommune | Islington | ||
Jernbane | Northern line | ||
Nabostationer | Angel Station, Moorgate Station | ||
Åbningsdato | 17. november 1901 | ||
Takstzone | 1 | ||
Perronspor | 4 | ||
Koordinater | 51°31′32.92″N 0°5′13.52″V / 51.5258111°N 0.0870889°V | ||
Transport | |||
Operatører | London Underground, First Capital Connect | ||
Passagertal | |||
London Underground[1] | National Rail[2] | ||
2008 | 19,24 mio. | ||
2008-09 | 0,828 mio. | ||
2009 | 19,608 mio. | ||
2009-10 | 1,327 mio. | ||
2010 | 20,05 mio. | ||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Old Street Station er en London Underground- og National Rail-station i det centrale London, beliggende i krydset mellem Old Street og City Road, umiddelbart nord for City of London. Den ligger lige på grænsen mellem bydelene Islington og Hackney. Stationen er i takstzone 1.
Stationen er på Bank-grenen af London Undergrounds Northern line, mellem Moorgate og Angel Stationer. Den er også mellem Moorgate og Essex Road Stationer på fjerntogslinjen Northern City Line, der opereres af First Capital Connect. Selvom det er en gennemkørselsstation på denne rute, betragtes den på billetter som en London Terminal, der er betegnelsen for endestationer i det centrale London.[3]
På overfladen er stationen beliggende under den østlige kant af den travle Old Street-rundkørsel, hvor Old Street krydser City Road. Der er ingen stationsbygning på overfladen, og adgang sker ad ramper og trapper til en moderne stationsindgang, der er en del af en lille butiksarkade under rundkørslen. De oprindelige overfladebygninger blev fjernet, da rundkørslen blev anlagt. Stationen har toiletter, men de er ikke åbne sent om natten. På Northern line mellem Old Street og Angel Stationer ligger den ubenyttede Underground-station City Road.