Old Scatness er et arkæologisk område på Scat Ness, nær landsbyen Scatness i sognet Dunrossness på det sydlige Mainland, Shetlandsøerne, Skotland, nær Sumburgh Airport. Det består af rester fra middelalderen, vikingetiden, piktere og jernalderen, og der har været beboelse på stedet i over 1000 år. Hver ny generation har tilføjet nye bygninger og udjævnet de gamle. Blandt de arkæologiske funder er brochen Ness of Burgi fort, der stammer fra jernalderen.
Stedet blev opdaget i 1970'erne under udgravninger til en udvidelse af lufthavnen.[1] Siden 1995 har University of Bradford udført udgravninger på stedet og katalogiseret fundene ved hjælp af medarbejdere, studerende, profesionelle arkæologer og lokale frivillige.[2]