Oluf Skotkonung | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 980 ![]() |
Død | 1022 ![]() |
Far | Erik Sejrsæl ![]() |
Mor | Sigrid Storråde ![]() |
Søskende | Knud den Store, Estrid Svendsdatter, Harald 2. ![]() |
Ægtefælle | Estrid ![]() |
Partner | Edla ![]() |
Børn | Ingegjerd Olofsdatter, Holmfrid af Sverige, Astrid Olofsdotter, Anund Jakob, Emund den gamle ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Monark ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Oluf Skotkonung (oldislandsk: Óláfr sænski, oldsvensk: Olawær skotkonongær (født omkring 980, sandsynligvis død i vinteren 1021-1022) var konge af Sverige ca. 995-1022. Han var søn af Erik Sejrsæl og Sigrid Storråde. Ifølge de islandske sagaer havde Olufs far regeret sammen med sin bror, Oluf Bjørnson. Da han døde, blev Oluf Skotkonung udråbt som medkonge, endnu før han var født. Ved sin fars død arvede han den svenske trone og regerede som enekonge.
Oluf er den første konge, som regerede over både Mälardalen og Västergötland. Han var også den første konge over sveerne, der blev døbt og forblev kristen. Desuden var han den første, der slog mønt i Sverige. Netop møntslagningen tyder på, at hans magtcentrum var Sigtuna i Mälardalen. Mod slutningen af sit liv blev han afsat som overkonge og tvunget til at være lydkonge under sin egen søn Anund Jakob i Västergötland.