Omvendt bevisbyrde

Omvendt bevisbyrde eller præsumptionsansvar anvendes hovedsageligt inden for visse typer af erstatningssager.^[1]

At der foreligger et præsumptionsansvar betyder, at det er den potentielle skadevolder der skal bevise, at han eller hun er uden skyld i den indtrådte skade og dermed ikke er erstatningsansvarlig. Der er en formodning om culpa; og præsumptionsansvar kaldes også for culpa med omvendt bevisbyrde.^[2] Dermed har skadevolder bevisbyrden for, at skaden ikke er sket som følge af en forsætlig eller uagtsom handling.^[3]

Præsumptionsansvaret har sin begrundelse i de situationer hvor det ville være uforholdsmæssigt svært for den skadelidte, at bevise den potentielle skadevolders skyld i skaden. Dette vil normalt være i transport-, opbevarings- eller leje-forhold, hvor den skadelidte ikke har formuegodet i sin rådighed. ^[4]

Inden for den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) er det forbudt at anvende et præsumptionsansvar i straffesager. jf. EMRK art. 6. stk. 2.^[5]

1. ^ siderne 47, 137, 183 og 188 i Bo von Eyben & Helle Isager: Lærebog i erstatningsret. 9. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4308-0
2. ^ Præsumptionsansvar – Hvad er Præsumptionsansvar? | Lexly
3. ^ præsumptionsansvar | lex.dk – Den Store Danske
4. ^ Lærebog i Obligationsret I, Mads Bryde Andersen, Joseph Lookofsky; ISBN 978-87-619-2852-8
5. ^ "Institut for menneskerettigheder – Retten til en retfærdig rettergang". Arkiveret fra originalen 7. juli 2011. Hentet 23. april 2011.