One Direction | |
---|---|
Information | |
Oprindelse | London, England |
Genre | Pop rock, pop[1] |
Aktive år | 2010 – 2016 |
Pladeselskab | Syco, Columbia |
Associeret med | The X Factor-finalisterne 2010 |
Medlemmer | Niall Horan Harry Styles Louis Tomlinson |
Tidligere medlemmer | Zayn Malik Liam Payne |
Eksterne henvisninger | |
onedirectionmusic.com |
One Direction var et britisk-irsk boyband, som bestod af medlemmerne Niall Horan, Harry Styles, Louis Tomlinson og Zayn Malik og den nu afdøde Liam Payne. De skrev kontrakt med Simon Cowells pladeselskab Syco Records[2] efter at være blevet dannet og endte på en tredjeplads i 7.- sæson af den britiske tv-serie The X Factor. De skrev senere kontrakt med nordamerikanske Columbia Records.[3]
Med international succes drevet af sociale medier udgav One Direction fem album Up All Night (2011), Take Me Home (2012), Midnight Memories (2013), Four (2014) og Made in the A.M. (2015), som toppede på de fleste charts på de større markeder og skabte hit-singler som "What Makes You Beautiful", "Live While We're Young", "Best Song Ever", "Story of My Life", og "Drag Me Down".
One Direction er blevet beskrevet som gnisten i genopblusningen af boy band-konceptet og udgør den nye "Britiske Invasion" i USA. I juni 2012 udtalte Nick Gatfield, formand og administrerende direktørfor Sony Music Entertainment UK, at One Direction havde en markedsværdi på $50 millioner.[4] Deres arbejde har indbragt dem flere priser og nomineringer modtaget af One Direction. One Direction har støttet forskellige velgørende organisationer og fonde og har skrevet kontrakt med Pokémon, Nokia, HarperCollins og Hasbro. De optrådte også som sig selv i iCarly-episoden "iGo One Direction" (2012).
Den 25. marts 2015 publicerede bandet, at Zayn Malik havde valgt at forlade One Direction. De fire resterende medlemmer blev dog stadig i One Direction og fortsatte deres tour ("On the Road Again Tour") uden ham. I August 2015 publicerede bandet deres første sang ("Drag Me Down") uden Zayn.
Bandet har holdt pause på ubestemt tid siden januar 2016 og medlemmerne har helliget sig egne projekter.[5]