Otterup Kirke | |
---|---|
Otterup Kirke | |
Generelt | |
Opført | 1100-tallet med tilføjelser fra 1400- og 1500-tallet |
Geografi | |
Adresse | Bakkevej 2A, Otterup, 5450 Otterup |
Sogn | Otterup Sogn |
Pastorat | Otterup-Lunde-Hjadstrup Pastorat |
Provsti | Bogense Provsti |
Stift | Fyens Stift |
Kommune | Nordfyns Kommune |
Eksterne henvisninger | |
www.otterupsogn.dk | |
Oversigtskort | |
Otterup Kirke er en kirke i Otterup Sogn i Nordfyns Kommune.
Kirken er tilsyneladende nævnt første gang i de bevarede kilder 1524-26, da den blev takseret til 20 mark under landehjælpen.[1] Efter reformationen 1536 var kirken Kronens eje, men den havde nær tilknytning til sognets to herregårde, Ørritslev og Nislevgård. Særligt ejerne af sidstnævnte betænkte flere gange kirken med gaver.
1685 blev kirken tilskødet Christopher Sehested til Nislevgård sammen med Skeby og Lumby kirker. Da Nislevgård 1752 blev omdannet til avlsgård under Ravnholt kom kirken i sidstnævnte herregårds eje, hvilket den var frem til overgangen til selveje 1910. Ravnholt ejer fortsat Sehestedslægtens gravkapel.
Otterup Kirke var senest 1590 anneks til Skeby Kirke.